Klopp: Nu skal jeg fortælle jer SANDHEDEN om vores transfervindue
Jürgen Klopps første sommer i Liverpool blev en travl en af slagsen, hvor Liverpool gik til den på transfermarkedet. Klubben hentede dog ''kun'' seks spillere til, mens en lang række spillere derimod forlod klubben. Så mange, at et så stort antal Anfield-exits blot er set én gang tidligere i klubbens 124-årige historie.
Mange Liverpool-fans havde nok ventet minimum én signing mere. En signing, som medierne også havde skreget op til at være ganske sikker; En venstreback var blandt andet, hvad mange troede ville ankomme på Anfield inden den 1. september.
Nu fortæller manager Jürgen Klopp om transfervinduet, der for ham er mindre afgørende end de fleste tror og som han ynder at følge så lidt med i som muligt, når man taler om medier og fansenes forventinger.
– Det er altsammen en skør tid i fodboldverdenen. Hele sommeren. For nogen er fodbold nok det vigtigste overhovedet i livet, men i den periode koncentrerer ingen sig om det (spillet på banen), siger Klopp til The Daily Mail og uddyber:
– Se engang på transfervinduet: Alle vil vide, hvad der sker hele tiden. De vil aldrig vide noget om, hvad betydningen bag handlerne er for det ene eller det andet hold. Det er mere et spørgsmål om ''bare giv mig den næste store signing''.
– Jeg går meget op i at være kynisk omkring det. Jeg holder mig ude af denne farverige verden, der omkranser fodbolden i den tid på året. Det er det, jeg gør. Jeg er ikke en del af det. Jeg er der ikke. Jeg nyder ikke at følge med i det.
Klopp fortæller yderligere, at mediernes grådige pen og fansenes håb om nye stjerner i Liverpool FC ikke er noget, han føler presset fra.
– Jeg føler ikke et pres for at handle, nej. Det her er altså en holdsport!
– Jeg ville aldrig træffe en beslutning udfra, hvad medier og fans vil have. Ikke alle vil have en signing til 80 millioner pund, eller bare den næste store spille?. Jeg ville aldrig købe en spiller bare for at gøre det.
– Vi har købt nok ind denne sommer og jeg er overbevist om, at det er det rigtigte vi har gjort. Det handler om, hvad der er det bedste for klubben, ikke om, hvad der er det bedste for mig. Så vigtig er jeg ikke.
– Der er store konkurrenter i ligaen, men vi kan ikke sætte det sådan her op; ''Hvis vi havde fået den næste store signing, så havde vi slået dem og hvis ikke, så taber vi''. Hvad er det for en tankegang?
– Det er ikke afgørende, at en klub har købt en eller to spillere mere end os. Det er ikke vigtigt, hvem der var den bedste spiller i verden sidste år. Det er vigtigt, hvem der bliver det næste år! Jeg tror på, at vi kan gøre det og så længe vi er med helt fremme, så har man lov at drømme, siger Klopp.
Totalt brugte Liverpool godt £62 millioner på de seks spillere, der kom til – primært på Sadio Mané og Gini Wijnaldum.
Endnu flere penge fik Klopp dog ind ved salg af spillere som Christian Benteke, Joe Allen og Jordon Ibe.
Klubben solgte for hele £73.2m. Herudover kan yderligere £12m komme ind gennem bonusser.
Dermed kan Liverpool altså let kalde transfervinduet for succesfuldt på den økonomiske front, da mange af bonusserne er mere eller mindre sikre på at komme ind.
Liverpool var samtidig den klub, der solgte for flest penge denne sommer.
Kun Liverpool, Southampton, Everton og Swansea fik overskud i sommerens transfervindue.
Ud:
Jordan Rossiter, Rangers, kompensasjonssum £250 000
Jerome Sinclair, Watford, kompensasjonssum £4M
João Teixeira, Porto, kompensasjonssum £250 000
Kolo Touré, Celtic, gratis
Samed Yesil, fritstillet
José Enrique, fritstillet
Daniel Trickett-Smith, Sacramento Republic, gratis
Kristóf Polgár, Szombathelyi Haladás, fritstillet
Alex O’Hanlon, fritstillet
Ryan McLaughlin,Oldham, fritstillet
Will Marsh, fritstillet
Daniel Cleary, Birmingham, fritstillet
Lawrence Vigouroux, Swindon, £400.000
Sergi Canós, Norwich, £2,5M+£2M
Martin Skrtel, Fenerbahçe, £5,5M
Jordon Ibe, Bournemouth, £15M
Joe Allen, Stoke, £11M+£2M
Brad Smith, Bournemouth, £3M+£3M
Christian Benteke, Crystal Palace, £27M+£5M
Luis Alberto, Lazio, £4,3M+£1,7M
Mario Balotelli, Nice, gratis
Ind:
Joel Matip, Schalke, gratis
Loris Karius, FSV Mainz 05, £4,7M
Sadio Mane, Southampton, £30M
Ragnar Klavan, Augsburg, £4,2M
Alex Manninger, Augsburg, gratis
Georginio Wijnaldum, Newcastle, £23M+£2M
Udlån:
Ryan Fulton, Chesterfield
Danny Ward, Huddersfield
Ádám Bogdán, Wigan
Ryan Kent, Barnsley
Jack Dunn, Morecambe
Allan, Hertha Berlin
Jon Flanagan, Burnley
Lloyd Jones, Swindon
Sam Hart, Port Vale
Taiwo Awoniyi, NEC Nijmegen
Andre Wisdom, Red Bull Salzburg
Lazar Markovic, Sporting