Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Mignolet er perfekt for Liverpool

19.01.2016 Kl. 19:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp har beskrevet Liverpool-målmand Simon Mignolet som værende perfekt for klubben, efter at belgieren i går forlængede sin kontrakt med fem år, så den varer frem til 2021.

Forlængelsen medbragte flere mærkværdige Tweets fra Liverpool-fans verden over og vakte generelt undren, da Mignolets form har været særdeles ustabil i denne sæson, men Klopp mener stadig, at belgieren ikke har nået sit fulde potentiale endnu.

Klopp forklarer, at han hellere vil fortsætte med at udvikle Mignolet fremfor at hente en færdigudviklet førstemålmand.

– Da jeg ankom hertil, hørte jeg ikke noget negativt om Simon fra alle de mennesker, som jeg talte med om ham, siger Klopp til Goal.com.

– Der har været mange kampe, siden jeg kom og Simon har været involveret i et mål eller to, som vi har indkasseret, men det er normalt for en målmand.

– Men vi anså det fra et overordnet perspektiv, og som en samlet pakke er Simon Mignolet perfekt for os, fordi han er en klog fyr, og han er ung nok til at udvikle sig, der hvor det er nødvendigt, mens han giver os en god fornemmelse, når han er i startopstillingen.

– Det er meget vigtigt. Vi har tænkt over det, og det endelige resultat er, at vi er sikre på, at vi vil arbejde sammen med ham de næste par år. Det er derfor, at vi har tilbudt ham en ny kontrakt, som han har taget imod.

Simon Mignolet nærmer sig et rundt hjørne, da han har spillet 95 ligakampe for Liverpool, siden han ankom fra Sunderland i sommeren 2013.

Annonce