Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Klopp: Mignolet er klart nummer et - står mod Manchester City
Liverpool-tilhængerne kunne tidligt søndag notere sig, at klubbens førstevalg på målmandsposten, Simon Mignolet, ikke var udtaget til Liverpools kamp mod Arsenal. Det skyldtes hverken sygdom eller en skade, og medførte derfor undren blandt fans og i de engelske medier.
Efter 4-0 sejren over The Gunners bekræfter manager Jürgen Klopp dog, at Mignolet er tilbage i målet efter landsholdspausen:
– Medmindre der sker ham noget under landsholdspausen, så kan jeg med 100 procents sikkerhed sige, at Simon (Mignolet, red.) står mod City, sagde Klopp på pressemødet efter Arsenal-kampen.
– Intensitetniveauet for en keeper er enormt. Her tænker jeg ikke på den fysiske belastning, men på den psykiske. Simon har været uhyre god for os i år og er vores klare nummer et mellem stængerne, afslutter han.
Liverpool møder Manchester City lørdag d. 9. september.
Annonce