Klopp melder profil klar til Champions League-finalen

af: Rasmus Leth
/ Foto: Getty Images
Der var spillet mindre end en halv time af kampen mellem Aston Villa og Liverpool d. 10. maj, da Fabinho måtte udgå med en skade.
Efter kampen blev det klart, at den vigtige brasilianer ikke bliver klar til lørdagens FA Cup-finale mod Chelsea.
På et pressemøde forud for weekendens finale har Liverpool-træneren, Jürgen Klopp, fortalt, at midtbanefighteren bliver klar til en anden og stor finale.
- Han vil helt sikkert være tilbage til Champions League-finalen, fortalte tyskeren.
Liverpool har stadig to vigtige Premier League-kampe, men det er usikkert, om Fabinho bliver klar til disse opgør.
- Før (end Champions League-finalen, red.)? Vi får se. Fab (Fabinho, red.) er professionel.
Liverpool står overfor Real Madrid, når Champions League-finalen skal spilles d. 28. maj.
Lørdagens FA Cup-finale mod Chelsea spilles på Wembley. Kampen skydes i gang 17:45.