Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Lallana er blandt Englands fire bedste spillere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.03.2018 Kl. 10:17
Trods skader er Jurgen Klopp ikke i tvivl om, at Adam Lallana er blandt de tre eller fire bedste spillere på det engelske landshold.

Nok har Adam Lallana kun spillet ti kampe for Liverpool denne sæson, men alligevel er han blevet udtaget til det engelske landsholds kommende venskabskampe mod Holland og Italien.

Den beslutning forstår Jurgen Klopp godt, for trods skaderne, der har forfulgt Lallana denne sæson, er han stadig blandt de allerbedste engelske spillere ifølge den tyske træner.

– Adam har måske haft den sværeste sæson i sin karriere hidtil på grund af skader, men han er stadig en top tre eller top fire spiller for England, siger Jurgen Klopp ifølge Goal.com

Og selvom Klopp har været forsigtig med at spille Lallana og risikere at påføre spilleren en ny skade, er tyskeren ikke bekymret over, at Lallana potentielt starter for The Three Lions i venskabskampene.

– Det har været en stor udfordring at have Lallana mere eller mindre klar, men ikke bruge ham, men han har haft brug for at blive helt skadesfri – og det vil jeg mene, han er fra næste uge af.  Derfor er han velkommen til at spille for England, siger Klopp. 

Annonce