Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp undrer sig over storklub: "Ved ikke, hvad jeg har gjort"

Af Jeppe Augustsen
28.05.2022 Kl. 07:47
Jürgen Klopp spekulerer i, hvorfor der kommer så mange transferrygter om især én klub op til en vigtig kamp.

Inden for de seneste dage er Sadio Mané blevet rygtet kraftigt til Bayern München.

Liverpool-stjernen har kontraktudløb i 2023, og de seneste spekulationer lyder på, at den tyske storklub er meget optimistisk omkring en handel. 

Jürgen Klopp er blevet spurgt ind til disse rygter, og han er ikke overrasket, at det lige præcis er Bayern München, der er rygter om.

– Det er det forkerte tidspunkt at snakke om det. Uanset hvor Sadio Mané spiller næste sæson, så vil han være en stor spiller. Uden tvivl, siger Jürgen Klopp ifølge GOAL og tilføjer:

– Det er ikke første gang i min karriere, at der kommer nogle Bayern München rygter op til en meget vigtig kamp. Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort. Det sker, lyder det fra Liverpool-manageren.

Udover Sadio Mané har Mohamed Salah, Roberto Firmino og Naby Keita også kontraktudløb i 2023.

Annonce