Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp kalder på nye signings: "Vi er nødt til at gøre noget"

29.07.2023 Kl. 13:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-fansene kalder på nye signings. Heldigvis gør Jürgen Klopp også det samme.

For både Naby Keita, James Milner, Alex Oxlade-Chamberlain og Jordan Henderson har forladt klubben fra Merseyside, hvor det forventes, at Fabinho tager samme tur ud ad døren på Anfield.

 

 

The Reds har allerede hentet Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai til midtbanen denne sommer, men Klopp kalder altså på flere.

Det fortalte han på et pressemøde i Singapore forud for søndagens pre-season-kamp mod Leicester.

– Det er bestemt vigtigt at styrke os på midtbanen. Vi er nødt til at gøre noget, det er klart.

– Vi arbejder på løsninger. Først vil folk have ændringer, nu bekymrer alle sig om ændringerne. Vi er virkelig optimistiske omkring det. Også spændt, siger den tyske Liverpool-manager ifølge Fabrizio Romano.

De løsninger som Jürgen Klopp refererer til kunne meget vel være Romeo Lavia, hvor The Reds senest har fået et bud på 321 millioner afvist.

Klubben fra beatlesbyen vil dog komme med et andet bud, der nærmer sig Southamptons prisskilt på 434 millioner kroner.

 

Annonce