Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp irriteret over tør West Brom-bane

Af Mads Bye Marboe
21.04.2018 Kl. 14:10
Jürgen Klopp var tydeligt frustreret efter lørdagens pointtab mod West Bromwich. Liverpool-manageren efterlyste blandt andet en mindre tør bane.

Liverpool var foran med 2-0 helt indtil det 79. minut af lørdagens kamp mod West Bromwich, men The Baggies kom tilbage, og kampen endte 2-2.

Jürgen Klopp var efterfølgende nogenlunde tilfreds med sit holds præstation, men tyskeren var dog irriteret over værternes tøre underlag.

– Vi kontrollerede det rimelig godt. Deres eneste chancer var på dødbolde. Resten forsvarede vi rimelig godt, indleder han over for Sky Sports og fortsætter:

– Det var en svær kamp, fordi banen blev tørrere og tørrere. West Brom besluttede sig for ikke at vinde banen i pausen, og det gør det svært. Det gør en enorm forskel. Et hold som West Brom har ikke brug for en våd bane, men de kan spille på en tør bane i Championship i næste sæson.

Næste opgave for Jürgen Klopps tropper er tirsdagens Champions League-semifinale mod AS Roma.

Annonce