Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Ingen får mere kredit end Firmino - og det er helt fortjent

Af Martin Nissen
19.01.2018 Kl. 19:42
Jürgen Klopp lovpriser sin duracell-kanin i front, Roberto Firmino.

Mohamed Salah, Sadio Mané og Roberto Firmino udgør en fantastisk trio på toppen for Liverpool, som senest slog Manchester City med 4-3. Sidstnævnte er en herre, der traditionelt er gået under radaren, men som i denne sæson har fået masser af ros fra Liverpools egne, eksperter og medier. 

Nu roser manager Jürgen Klopp endnu engang den brasilianske arbejdsmand – han får meget ros – og det er helt fortjent, lyder det fra den tyske manager: 

– Jeg tror ikke det er muligt at nogen kan få mere kredit, flere komplimenter og ros, end Roberto Firmino får af os. Men det er også velfortjent – alt sammen. Han er en fantastisk fodboldspiller, siger Klopp til Liverpools hjemmeside og fortsætter: 
 
– Når man ser ham til træning, tænker man: 'Sikke en arbejdsmoral og hvilken attitude', og han tager det også med ind på banen til kamp. Han hviler aldrig. Nogle gange bliver man nødt til at pille ham ud og sige at han skal sætte sig ned og tage det roligt, siger Klopp.
 
26-årige Firmino, der kom til Liverpool fra Bundesliga-klubben Hoffenheim i 2015,  har i denne sæson scoret 17 mål og leveret ni assists i alle turneringer for Liverpool.
Annonce