Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: I min drømmeverden vinder vi de resterende 14 kampe

10.02.2017 Kl. 17:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-manager Jürgen Klopp går lige nu igennem sin værste tid som manager for The Reds siden han overtog tjansen tilbage i oktober 2015. 

Den dårlige start på år 2017, hvor Liverpool blot har hentet en sejr i 10 kampe – den faldt mod League Two-mandskabet Plymouth Argyle – er samtidig klubbens værste start på et kalenderår i ligaen siden 1954, en sæson, hvor klubben rykkede ned. 

På dagens pressemøde forud for weekendens kamp mod Tottenham blev Jürgen Klopp naturligvis forholdt til den dårlige form – og tyskeren drømmer om lutter sejre i de resterende 14 kampe i Premier League. 

– Lige nu er jeg næsten 0,0% interesseret i fortiden. Jeg er mere interesseret i, hvad der kommer til at ske og hvad vi kan gøre og hvilke resultater vi kan få og præstationer vi kan vise og hvor og hvornår, vi kan præstere, fortæller Klopp på pressemødet ifølge Liverpool Echo. 

– I min drømmeverden kan vi vinde 14 kampe. Jeg ved, hvordan det lyder, men jeg kan ikke ændre mine drømme og det er det, jeg arbejder på. 

– Efter de 14 kampe kommer der er moment, hvor vi kan se tilbage og kan bruge alle de erfaringer og alle de ting, vi har lært om hinanden og så må vi tage nogle beslutninger, der kan hjælpe os i næste sæson, slutter Klopp. 

Liverpool tabte senest med 2-0 til Hull. 

Annonce