Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp i ekstase: To Liverpool-spillere tilbage i træning

30.01.2024 Kl. 15:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Thiago er en spiller, der ikke har været på banen for Liverpool længe.

I april sidste år gennemgik han en operation som følge af et problem med sin hofte.

Mandag vendte han dog tilbage på træningsbanen for The Reds, og han kan således være i spil til minutter i den resterende del af sæsonen.

Forud for onsdagens møde med Chelsea i Premier League, fortalte Liverpool-manager Jürgen Klopp, at Alexis Mac Allister er klar til mødet, mens Thiago er vendt tilbage på træningsbanen.

– Macca trænede med i går, så han bør være klar.

– Thiago trænede fuldt med for første gang, hvilket var et utroligt øjeblik.

– Efter alle de måneder, hvor han ikke kunne … og nu træner han med på det niveau, han har. Wow.

– Men han har brug for tid. Men det er dog et vidunderligt tegn fra i går, lyder det fra Klopp på et pressemøde tirsdag ifølge BBC Sport.

Thiago er på en udgående kontrakt hos Liverpool, og der blev længe spekuleret i, om brasilianeren mon havde spillet sin sidste kamp for Liverpool.

Det kan man endnu ikke konkludere, men noget tyder på, at Jürgen Klopp inden længe har ham til rådighed igen.

Thiago er dog ikke kampklar til Chelsea-kampen, ligesom det nok varer et stykke tid, før han kan overvejes til spilminutter.

Desuden kan Klopp fortælle, at der ikke er kommet nye skader til Liverpool-truppen på det seneste.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce