Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Klopp har stor tiltro": Liverpool på vej med nyt bud

Af Emil Plovgaard
19.08.2023 Kl. 12:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bayern Münchens Ryan Gravenberch har længe været et transferemne for Liverpool.

Og nu ser det ud til, at klubbens interesse i den hollandske midtbanespiller er ved at blive gjort mere konkret.

Sådan lyder meldingen i hvert fald fra den tyske transferjournalist Christian Falk fra BILD.

 

– Liverpool ønsker at byde 175 milllioner kroner på Ryan Gravenberch.

– Jürgen Klopp har stor tiltro til Gravenberch. Bayern har endnu ikke modtaget noget bud, skriver Christian Falk på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

21-årige Gravenberch skiftede sidste sommer fra Ajax til Bayern München, hvor der var forventet store ting af den unge midtbanespiller. Han levede dog ikke op til forventningerne i sin første sæson for den tyske storklub.

Liverpool er allerede blevet nævnt som en stærk bejler til hans underskrift, hvis han skifter videre denne sommer.

Klubben er i gang med at genopbygge midtbanen, hvor spillere som Alexis Mac Allister, Dominik Szoboszlai og Wataru Endo alle er skiftet til Anfield i løbet af dette vindue.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce