Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp har ombestemt sig: Woodburn-handel afbrudt

Af Marcus Sørensen
18.01.2018 Kl. 12:13
Jürgen Klopp vil beholde Ben Woodburn, der var på vej til Sunderland på en lejeaftale. Det skriver Sky Sports.

Liverpool solgte tidligt i transfervinduet Philippe Coutinho til FC Barcelona, og det ser ikke umiddelbart ud som om, at der bliver hentet en erstatning ind denne måned.

Dette ser nu ud til at forpurre Ben Woodburns skifte til Sunderland, da Klopp nu vil beholde den unge waliser.

Sky Sports erfarer, at Chris Coleman i Sunderland ville hente landsmanden på en lejeaftale for resten af sæsonen, men handlen er nu faldet til jorden.

Klopp mener, at han vil komme til at mangle bredde, hvis han slipper flere spillere i offensiven, og derfor ombestemte han sig.

Sky melder videre, at en aftale kun vil kunne komme i hus, hvis Liverpool lander en ny offensiv spiller.

Annonce