Klopp forsvarer tre år gamle udtalelser: Vi skal også investere stort
– Andre klubber kan gå ud og bruge en masse penge og hente topspillere. Jeg vil gøre det anderledes. Jeg vil endda gøre det anderledes, selvom jeg havde pengene.
Sådan lød det fra Jürgen Klopp tilbage i 2016, da der blev investeret store summer på spillere.
Disse kommentarer blev Liverpool-manageren mindet om, da han hentede spillere som Virgil van Dijk og Alisson for astronomiske beløb.
Nu forsvarer han sine udtalelser i 2016.
– Da jeg var i Tyskland havde Bayern en uendelig tank af penge – omkring £100 millioner. Det får man en midtstopper for i dag. Så denne uendelige tank af penge kan man købe én spiller for i dag, og det dækker ikke deres lønninger. Markedet har ændret sig mere end jeg havde forventet, men jeg står stadig bag mine udtalelser, siger Klopp til ZDF.
– Måske gik der lidt galt i oversættelsen, men min pointe var: Hvis vi når et punkt, hvor fodbold handler udelukkende om penge og ikke fodbold, så gider jeg ikke mere. Den følelse har jeg stadig i dag.
– Liverpool er en ambitiøs klub, og hvis vi ikke bruger den mængde penge som de andre, så kan vi ikke konkurrere. Alle investerer stort, så det bliver vi også nødt til, lyder det fra Klopp.