Klopp forsvarer Real Madrid-stjerne: "Intet kan retfærdiggøre det"
I løbet af de seneste måneder er Real Madrid-stjernen Vinicius Junior blevet udsat for meget.
Alt fra hårde ord, tacklinger og til racisme.
Racismen mod den brasilianske landsholdsspiller forholdte Jürgen Klopp sig også til på mandagens pressemøde forud for Liverpools kamp mod Real Madrid i Champions League, og her bakkede Klopp op om Vinicius Junior.
– Der er intet, som han kan gøre på banen, der nogensinde kan retfærdiggøre det. Han er en verdensklassespiller. Han er allerede en Real Madrid-legende i en meget ung alder, sagde Klopp ifølge The Athletic.
LÆS OGSÅ: Manchester United forlænger med stjerne
LÆS OGSÅ: Nuñez udgik med skade – Her er Klopps opdatering
Selvsamme medie skriver også, at der i spansk fodbold er et problem med racisme, som nu har vist sig at gå ud over Vinicius Junior.
Brasilianeren forventes at blive en af de spillere, som Liverpool skal holde et rigtig godt øje med i de to klubbers 1/8-finaler.