Klopp forsvarer Lovren-kontrakt: Efter Dortmund-sejren ville I give ham 20 år
Dejan Lovren underskrev i går en ny aftale med Liverpool, der løber fire år frem og indbringer ham £100.000 om ugen.
Specielt kroatens løn blev kritiseret markant efterfølgende, hvor der ikke var mange, der var enige i Lovrens værdisætning.
Nu svarer Jürgen Klopp igen på kritikken, som han mener er påvirket af øjebliksbilleder.
– I en situation som denne ved jeg, hvordan fodboldfans tænker. Hvis du havde spurgt dem efter Dortmund-kampen (i Europa League i sidste sæson, red.), ville de have sagt: "Giv ham en 20-årig kontrakt". Når de så ser Crystal Palace-kampen tænker de: "kan vi finde et andet hold, der vil have ham?", fortæller Klopp refererende til Lovrens fantastiske overtidsscoring mod Dortmund i Europa League i sidste sæson.
– Sandheden er et sted imellem. I en situation som denne må du kigge dig omkring. Hvis Dejan spillede for en anden klub, ville du overveje at hente ham, og så tænker du på, hvad du skulle betale for ham, og det ville være et stort beløb.
– At give ham en ny kontrakt, arbejde med ham – han er 27 år den bedste alder for en stopper. Det bedste er stadig i vente. Jeg ved ikke en masse om det, men jeg har hørt, at han havde en svær start i Liverpool, men han har tilpasset sig meget godt.
– Han er fysisk stærk, hurtig og en god fodboldspiller. Nogle gange kunne hans beslutninger godt være bedre, men ingen derude – og vi ser en masse – er perfekt. Vi tror virkelig, at han kan hjælpe os en masse, og vi kan hjælpe ham i disse få elementer af spillet, og det er, hvad vi vil gøre, slutter Klopp.
Lovren og Klopp møder mandag aften Watford på udebane.