Klopp: Firmino viste prøver på sit talent
Roberto Firmino var den store oplevelse på Anfield onsdag aften. Den brasilianske offensivspiller scorede to mål i første halvleg for The Reds, men det var ikke nok til en sejr, da klubben måtte nøjes med 3-3 mod The Gunners efter en udligning i overtiden.
På det efterfølgende pressemøde var Liverpool-manager Jürgen Klopp meget tilfreds med den tidligere Hoffenheim-spiller, der for alvor viste, hvad han er i stand til på en fodboldbane:
– Jeg kunne snakke om hans præstation i en halv time, hvis det skulle være, siger Jürgen Klopp.
– For at være ærlig, så er det normalt, fordi jeg ved, hvor god Roberto Firmino er. Når man er så dygtig, så skal man også vise det, og det gjorde han i aften( onsdag red.).
Den tyske manager roser brasilianerens evne til at se nye muligheder på den sidste tredjedel af banen, ligesom hans to mål også får rosende ord med på vejen:
– Firmino er meget vigtig for os. I 95 minutter tænker han hele tiden på nye måder at spille bolden. Han mål var også gode, så overordnet set var det en rigtig god kamp, slutter Jürgen Klopp.