Annonce
Annonce
Klopp: Firmino og Alexander-Arnold bliver måske klar til åbningskampen
Firmino og Alexander-Arnold ankom til Liverpools pre-season lejr sidste uge efter en forlænget slutrunde-ferie, men Jürgen Klopp er allerede optimistisk omkring mulighederne for, at begge spillere kan starte mod West Ham den 12. august.
Tolker man Klopps citater til Sky Sports, lyder det i hvert fald som om, der er gode chancer for, at Firmino får lov at spille en rolle i The Reds første sæsonkamp.
– Det er godt at have ham tilbage, og han er i god form, så forhåbentligt kan han spille mod Napoli, fortæller Klopp og refererer til Liverpools sidste pre-season kamp mod det italienske storhold.
– Men når vi starter mod West Ham, har han haft to eller tre ugers ferie, så det burde være muligt at spille ham, men vi må se til den tid.
Annonce