Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp erkender: Alle kan se at Liverpool-stjerne er ude af form

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.04.2021 Kl. 11:30
Jürgen Klopp indrømmer gerne, at en af Liverpools største profiler er i dårlig målscoringsform i øjeblikket.

I 18/19-sæsonen scorede Sadio Mané 22 mål i Premier League. Sidste sæson blev det til 18, men i denne står den senegalesiske forward endnu kun noteret for syv scoringer – hvilket er sølle efter hans vante høje standarder.

Særligt efter årsskiftet har det set slemt ud for Liverpool-stjernen, der kun står noteret for én scoring i Premier League i 2021. Og det er ikke storartet, erkender Jürgen Klopp.

– Vi ved alle, hvor god en spiller Mané er, men tallene, scoringsmæssigt, er ikke gode for os lige nu. Det ved han godt. Sadio er en spiller med et mindset, hvor han altid forsøger at gøre sit bedste, men jeg er ikke bekymret, selvom det er klart, at jeg også godt kan se besværet med at score. Vi arbejder på det, fortæller Klopp ifølge Teamtalk.

Tyskeren mener ikke, måltørken skyldes træthed efter en lang sæson med kun korte til slet ingen hvil. Det er mentalt, er Klopp overbevist om.

– Angribere begynder altid at spekulere, når de ikke har scoret i en periode. Der opstår også et tidspunkt, hvor man ryger tilbage i den rette tankegang og begynder at score igen. Vi skal sikre, at det tidspunkt ikke er alt for langt væk, siger Klopp.

 

Annonce