Klopp er varm på italiener: Her er prisen
Liverpool forventes at handle stort ind til sommer, når der skal hentes forstærkninger til truppen.
Utallige spillere bliver derfor rygtet til Anfield, og et af de navne, der går igen, er Nicolò Barella fra Inter Milan.
Den 26-årige italienske midtbanespiller blev hentet i Cagliari tilbage i 2020 for en sum af omkring €30 millioner, og derfor bliver han heller ikke en billig herre at hente.
Ifølge den italienske journalist, Daniele Longo, vil Inter Milan kræve i omegnen af €75 millioner – svarende til cirka 560 millioner kroner – hvis de skal slippe ham til sommer.
Nicolò Barellas kontrakt med Inter Milan udløber i 2026, og derfor er den italienske klub ikke presset til at sælge.
Det tyder på, at det især er midtbanen, hvor Liverpool kommer til at investere til sommer. Både Naby Keïta og Alex Oxlade-Chamberlain har kontraktudløb, mens Arthur Melo vender tilbage til Juventus efter sit lejeophold.
LÆS OGSÅ: Forstærkninger på vej: Liverpool vil hente Bundesliga-duo til sommer