Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp er klar til at slå transferrekord - vil have Dortmund-stjerne

Af Jeppe Augustsen
07.12.2021 Kl. 16:44
Jürgen Klopp er klar til at slå klubbens transferrekord ved at hente Dortmund-stjerne til Anfield næste sommer.

Med en pris på £75 millioner er Virgil van Dijk i øjeblikket den dyreste signing i Liverpools historie.

Det er Jürgen Klopp klar til at lave om på, skriver Daily Mirror.

Liverpool-manageren har efter sigende set sig varm på Dortmund-stjernen, Jude Bellingham.

Ifølge avisen vil det minimum kræve £90 millioner at få Dortmund til at slippe den unge englænder næste sommer, og det er en pris, der vil gøre ham til Liverpools dyreste signing nogensinde.

Det er efter sigende ikke en pris, som Jürgen Klopp lader sig skræmme af, da han er overbevist om, at Jude Bellingham kan gå direkte ind i startopstillingen og være en stjernespiller de næste mange år og være en fremtidig erstatning for 31-årige Jordan Henderson.

Daily Mirror erfarer, at Liverpool er favorit til at hente Jude Bellingham, ford andre storklubber har fokus på Erling Haaland.

Han forventes også at forlade den tyske klub næste sommer, hvor flere store klubber står i kø til at aktivere frikøbsklausulen på €75 millioner, når den træder i kraft til sommer.

I stedet vil Liverpool fokusere på et køb af Jude Bellingham, men Dortmund står stærkt i en potentiel forhandlingssituation, da de ikke er økonomisk presset til at sælge – og slet ikke, hvis de sælger Erling Haaland.

Annonce