Klopp efter tæv: Vi bliver et andet bæst mod City næste weekend
Nu er det farligt at lægge for meget vægt på resultaterne i pre-season, men man kan ikke påstå, at Liverpool ligefrem har brillieret under klubbens forberedelser til den kommende sæson.
Søndag led Champions League-vinderne et 3-0 nederlag til Napoli, så Jürgen Klopp havde formentligt ønsket en bedre generalprøve inden den kommende weekends Community Shield-kamp mod Manchester City.
Heldigvis for The Reds er Mohamed Salah, Sadio Mané og Roberto Firmino nu tilbage i træning, så Liverpool-træneren er fortrøstningsfuld.
– Det er mærkeligt at mangle seks spillere. At stå uden spillere, som vi er vant til at have, under pre-season, fortalte Klopp til pressemødet efter kampen mod Napoli.
Han havde dog håbet, at han havde haft sine stjerner til rådighed tidligere, så de kunne være endnu bedre forberedt på sæsonstart, men Klopp er sikker på, at Liverpool nu er et anderledes hold end under pre-season hidtil
– Vores stjerner starter ikke fra begyndelsen, men har kun nogle dages forberedelser inden sæsonstart. Det er ikke fedt, men sådan er det, og vi er forberedt så godt som muligt, siger Klopp.
– Vi skal kæmpe og give os 100 procent fra sæsonstarten. Det gode er, at vores modstandere nu tror, at vi er nemme at slå, men vi bliver et anderledes bæst fra næste uge af.
Om han får ret, får vi at se på søndag, når Liverpool og Manchester City tørner sammen klokken 16.00.