Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp efter sejr: Jeg elsker at se Arsenal sådan her

Af Morten Bruun Jørgensen
29.09.2020 Kl. 06:59
Jürgen Klopp er glad for, at Arsenal lader til at være en klub i fremgang.

Liverpool viste endnu engang stor klasse mandag aften, da Arsenal blev besejret 3-1, men undervejs viste The Gunners lovende takter, som Jürgen Klopp kunne lide at se fra Mikel Artetas tropper.

Efter Mikel Artetas ansættelse har Arsenal da også besejret Liverpool to gange, og Jürgen Klopp glæder sig over, at London-klubben ser ud til at være på vej tilbage til den absolutte top af engelsk fodbold.

– Jeg synes, det er godt for Premier League, hvis jeg skal være ærlig. Fra vores synspunkt er det ikke godt, fordi det er et utroligt stærkt hold, der giver konkurrence. Men Arsenal er en fantastisk fodboldklub, og derfor elsker jeg som fodboldfan at se dem sådan her, skriver Klopp i Liverpools kampprogram.

Arsenal vandt 2-1 mod Liverpool på Emirates Stadium i slutningen af sidste sæson, ligesom The Gunners besejrede Liverpool i Community Shield i starten af denne sæson.

Annonce