Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp efter ny skuffelse: "Vi kunne intet forberede"

Af Jeppe Augustsen
01.10.2022 Kl. 17:47
Jürgen Klopp erkender, at han og resten af Liverpool-mandskabet er under et stort pres.

Det endte med en ny skuffelse for Liverpool.

Jürgen Klopps tropper skulle forsøge at komme tilbage på sporet, men holdet måtte nøjes med et point mod Brighton hjemme på Anfield.

Efter kampen fortæller Jürgen Klopp, at de ikke havde nogen idé om, hvordan Brighton ville stille op og spille rent taktisk, fordi de havde en ny manager ved roret.

– Vi er under pres. Vi vil gerne gøre det bedre. Vi vil have flere point og være længere oppe i tabellen. Vi var bagud 0-2 mod en god modstander, og vi må blive ved med at arbejde, siger Jürgen Klopp til Sky Sports.

– Vi kunne ikke rigtig forberede noget til kampen, fordi vi anede ikke, hvad de ville gøre. 

– Brighton fortjente 3-3. Vi havde vores momenter, men det var ikke nok, og så fik vi den værst tænkelige start, lyder det fra Liverpool-manageren.

Næste kampe for Liverpool er ude mod Arsenal på Emirates Stadium.

Annonce