Klopp: Det viser Salahs tro på os - og vores tro på ham
Mohamed Salah skulle angiveligt være blevet den bedst betalte Liverpool-spiller nogensinde mandag, da hans nye femårige kontrakt med klubben blev offentliggjort.
Det skriver The Mirror.
Men når man scorer 44 mål i 52 kampe på en sæson, skal man også belønnes, mener Jürgen Klopp.
– Nyhederne skal ses for dét, de er; Vi har belønnet en person, som præsterede og bidrog enormt for holdet og klubben sidste sæson, siger Klopp til Liverpools officielle hjemmeside.
– Det viser to ting. Vores tro på ham – og hans tro på os.
Men selvom Salah nu er blevet tildelt en ny kontrakt for sine individuelle præstationer for The Reds sidste sæson, så er egypteren en spiller, der sætter holdet før sig selv, mener Klopp.
– Han anerkender, at holdkammeraterne og klubben hjalp ham med at opnå individuel succes sidste sæson, og han ser de individuelle priser komme, fordi han er en del af noget større og specielt, siger Klopp.