Klopp: Det var vores bedste reaktion nogensinde - en perfekt kamp
Leicester kom foran på Anfield på mål af Jamie Vardy, men Liverpool spiste sig tilbage i kampen. Ganske fortjent scorede Mohamed Salah to gange i anden halvleg og så vandt Liverpool kampen med 2-1.
Derfor var det en tilfreds Jürgen Klopp, der mødte pressen efter kampen:
– Det er meget tilfredsstillende at vinde som vi gjorde i dag. På perfekte dage, så vinder vi fodboldkampe – og i dag var faktisk en perfekt kamp, siger Jürgen Klopp til BBC Sport og fortsætter:
– Da vi var bagud med et mål var vores reaktion den bedste jeg har set fra vores hold nogensinde. Tilskuerne var utrolige og det havde vi brug for i dag for at lave to mål. Mohamed Salah var fantastisk med sine driblinger og sit overblik. Jeg kan ikke bede om mere fra ham, siger Klopp.
Liverpool er med sejren nummer fire i Premier League. Fire point foran Spurs, der dog har en kamp i baghånden samt to point bag United, der også har en kamp i hånden, som de spiller lørdag aften mod Southampton.