Klopp: Det var let at nyde kampen
På en fantastisk første halvleg og på mål af Dejan Lovren og Jordan Henderson, vandt Liverpool fredag aften med 2-1 over Chelsea. Efter kampen var det naturligvis en glad Jürgen Klopp, der mødte pressen.
– Chelsea er altid en svær modstander og så er det stadigvæk tidligt på sæsonen. Men det var en fantastisk kamp af holdet, specielt i første halvleg, siger Klopp ifølge BBC Sport og uddyber om opgøret:
– I anden halvleg synes jeg, at de er bedre i begyndelsen, men efter deres mål, så har vi igen kontrol over tingene og skaber chancer. Det var en flot kamp. Selvom vi ikke har så mange chancer til sidst, så holder vi også dem væk. Det var nemt at nyde det hele. Et stort øjeblik, en stor kamp, siger en tilfreds Klopp.
Klopp og Liverpool er med sejren a point med Chelsea på tredjepladsen og Everton på andenpladsen med 10 point efter fem kampe.