Klopp: Derbies er det bedste ved fodbold
Liverpool tager søndag imod Manchester United i det, der bliver Jürgen Klopps første derby imellem de to klubber. Liverpool er på nuværende tidspunkt tre point efter Louis Van Gaals tropper, hvorfor en sejr kan bringe dem tilbage i kampen om de europæiske pladser.
Jürgen Klopp ser frem til søndagens kamp med spænding, men forklarer, at han elsker at spille derbies, da spillerne og klubbernes fans har en helt anden indstillingen til kampen:
– Jeg elsker derbies. De er toppen af kransekagen. Uden tvivl det bedste i fodbold, siger den tyske manager.
– Kampen mod Manchester United har samtidig stor betydning, da begge hold har brug for tre point i den tætte tabel.
I sidste runde spillede begge klubber 3-3 i deres kampe. Liverpool tog hjemme imod Arsenal, og Jürgen Klopp mener, at atmosfæren til kampen var fantastisk. Han er imidlertid overbevist om, at den bliver endnu bedre på søndag:
– Det bliver en speciel kamp for klubben og mig på søndag. Jeg var vild med atmosfæren imod Arsenal, men jeg tror, at det bliver endnu bedre mod Manchester United, slutter Jürgen Klopp.