Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: De nye spillere er bedre end folk ventede

30.07.2017 Kl. 15:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har indtil videre hentet tre spillere ind denne sommer. Dominic Solanke er kommet til på en fri transfer, Mohamed Salah er kommet til fra AS Roma og så er Andy Robertson hentet i Hull.

Mens man endnu ikke har set så meget til Robertson, så har både Solanke og Salah imponeret med hver to mål og flot spil i træningskampene og Liverpool-manageren Klopp anerkender, at de to nok er bedre end 'folk troede'.

– De nye spillere er måske bedre, end folk troede de ville være, da vi annoncerede dem. Vi har hele tiden sagt, at vi ville bygge videre på holdet fra sidste sæson. Det har vi prøvet på. I øjeblikket er vi rigtig tilfredse, siger Klopp ifølge Sky Sports.
 
– Vi har ikke ret mange skader nu, hvilket er den bedste nyhed. Hvis vi kan forblive fit, kan vi blive rigtig stærke. Uheldigvis er der også rigtig mange andre stærke hold i England, så vi har intet andet valg, end at være på vores højeste niveau, siger Klopp.
 
Liverpool indleder Premier League-sæsonen med en kamp mod Watford den 12. august.
Annonce