Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: CL-lodtrækning også svær for City

Af Mads Bye Marboe
16.03.2018 Kl. 18:17
Jürgen Klopp mener ikke, at blot Liverpool har fået en svær lodtrækning til Champions League-kvartfinalerne ved at trække Manchester City. Det går også den anden vej, lyder det fra tyskeren.

Fredag formiddag blev der trukket lod til Champions Leagues kvartfinaler, og resultatet blev, at Liverpool og Manchester City skal tørne sammen.

Manchester City er på forhånd blevet udpeget til at være favoritter, men Jürgen Klopp mener, at lodtrækningen er svær for begge mandskaber.

– Jeg synes, at det er en drømmelodtrækning… for Manchester United-fans. Jeg er faktisk ligeglad, siger han på pressemødet forud på lørdagens opgør mod Watford og uddyber:

– Jeg vidste, at det ville blive svært, og det blev svært. Den gode nyhed er, at det også bliver svært for Manchester City. Jeg så Txixi Begiristains ansigt efter lodtrækningen, og det lignede ikke, at det var jul og påske den samme dag.

Manchester City og Liverpool er de eneste tilbageværende engelske hold i turneringen.

Annonce