Klopp: CL glipper kun, hvis vi lader det ske
Liverpool var favoritter i 'must win'-kampen mod Crystal Palace, men the Eagles endte med at vinde med 2-1 på Anfield søndag. Efter kampen snakkede mange fans om, at Liverpools top fire-chancer nu er ved at ryge i vasken, men det vil Jürgen Klopp ikke høre tale om:
– Jeg ved, at der er mange folk, der nu tænker 'åh nej, nu glider Champions League igennem vores fingre igen'. Men nej, for det sker kun, hvis vi selv lader det ske, siger Klopp ifølge Sky Sports og uddyber:
– Vi skal gøre alt hvad vi kan og vi vil gøre alt hvad vi kan! Det er vores job at presse alt det ud af sæsonen, som vi kan. Især her i slutningen.
– At komme i top fire bliver selvfølgelig ikke let for os. Men det er Premier League, så det kommer ikke som en overraskelse for os, siger Klopp.
Det er dog svært at komme uden om, at Liverpool mistede et skridt i deres kamp efter at ende i top fire med kampen mod Crystal Palace.
Nederlaget betyder nemlig blandt andet, at Liverpool kun er tre point foran Manchester United, der endda har spillet to kampe mindre end The Reds.