Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp bekræfter: Liverpool-duo er tilbage mod Leicester

25.12.2015 Kl. 08:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Både Dejan Lovren og Simon Mignolet missede weekendens pinlige 3-0-nederlag til Watford med henholdsvis en knæskade og en forstrækning. Da Martin Skrtel måtte humpe ud før pausen, blev Lucas Leiva placeret i midterforsvaret ved siden af Mamadou Sakho, som netop var vendt tilbage fra en længerevarende skade.

Det efterlod Jürgen Klopp med kun Sakho og Kolo Touré, som stort set ikke har spillet i ligaen i denne sæson, tilbage som Liverpools midterforsvarere. Men den tyske manager havde gode nyheder til fansene og ikke mindst sig selv og holdet.

– Dejan Lovren er tilbage i træning. Han har trænet to dage i træk – helt på lige fod med resten af truppen. Han er tilgængelig på Boxing Day, fortæller Klopp ifølge Daily Post.

– Simon Mignolet er også tilbage. Han trænede normalt i dag (i går, red.), og det vil han også gøre i morgen (i dag, red.).

Martin Skrtel forventes derimod at være ude i op til seks uger med en forstrækning, mens også James Milner misser kampen mod Leicester på grund af en lægskade. 

Annonce