Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp bekræfter grim skade 

23.12.2023 Kl. 22:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det så meget smertefuldt ud, da Kostas Tsimikas kom på bene efter at være blevet tacklet af Bukayo Saka, og Liverpool-spilleren kunne da heller ikke fortsætte. 

Han tog sig til kravebenet, og det kunne ligne et brækket kraveben for grækeren – og den anelse blev efterfølgende bekræftet af Jürgen Klopp. 

– Han brækkede som minimum sit kraveben. Det er rigtig skidt for os, sagde Jürgen Klopp på sit pressemøde efter kampen. 

I forvejen må Liverpool undvære Andrew Robertson, som er ude med en skulderskade. Den skotske landsholdsspiller ventes dog tilbage i løbet af januar. 

Også Luis Diaz så ud til at være skadet, da han måtte udgå i anden halvleg, og Klopp blev spurgt til, om colombianeren har pådraget sig en skade. 

– Det håber jeg ikke. Han har smerter. Det var knæ mod knæ. I det øjeblik ville vi skifte to mand, men så gik Luis i græsset. 

– Luis sagde til mig, at han har lidt smerter. Fysioterapeuterne var ikke alt for bekymrede, men man ved aldrig, og vi spiller igen om tre dage. Man ved aldrig, hvor hurtigt han kan komme sig. Jeg ved det ikke, sagde Klopp. 

Liverpool spiller igen på Boxing Day, hvor Burnley er modstanderen på Turf Moor.

Annonce