Klopp bekræfter: Er nabo til Liverpool-profil
Jürgen Klopp er elsket af alle i Liverpool, såvel både blandt spillere og fans.
En af de spillere, der har fået lov til at blomstre under Klopp, er Adam Lallana, der passer godt ind i tyskerens 'Heavy Metal-spillestil', som Klopp selv har beskrevet den.
Manageren afslører, at han bor ved siden af Lallana, som han kommer rigtig godt ud af det med uden for fodbolden.
– Ja, vi er naboer. Han er en fin fyr – selv som nabo, joker Klopp til sit pressemøde forud for fredagens kamp mod Chelsea.
– Jeg har andre naboer, men de er ikke gode fodboldspillere.
– Han er en meget klog mand, og han er faldet godt til i Liverpool. Efter hans start er han nu faldet til 100%. Han er en flink fyr.
– Jeg kendte ham fra Southampton, og jeg så frem til at arbejde med ham.
– Han er god, han kan spille på forskellige positioner, og han er mentalt stærk. Han er en klog spiller, og han er meget vigtig for holdet både som spiller og som person, slutter Klopp.