Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp begræder nye skader

Af Søren Nørgaard
12.12.2018 Kl. 21:50
Liverpool spillede sig tirsdag videre i Champions League, men klubben blev også ramt af to nye skader.

Tirsdag aften spillede Liverpool sig videre til knockoutfasen i Champions League, da de hjemme på Anfield slog Napoli 1-0. Undervejs i kampen måtte både Joel Matip og Trent Alexander-Arnold forlade banen med skader.

Efter kampen havde sejren derfor ikke al fokus hos manager Jürgen Klopp.

– Jeg har ikke hørt, hvor slemt det er med Matips skulder, men forhåbentlig er det ikke alt for alvorligt, sagde den tyske manager kort efter kampen og tilføjede om skaden til Alexander-Arnold:

– Han fik et slag over foden, og den går meget ondt lige nu. Vi kender dog ikke omfanget, sluttede han.

Jürgen Klopp kunne efter tirsdagens opgør ikke sige, om de to spillere bliver klar til weekendens storkamp mod Manchester United hjemme på Anfield.

Annonce