Klopp afviser: Dem vil jeg ikke træne
Fredag sprang noget af en bombe, da Liverpool meddelte, at Jürgen Klopp forlader klubben efter denne sæson.
På fredagens pressemøde blev han spurgt ind til, om han kunne se sig se i trænergerningen igen, og for hvem.
Her var hans svar:
– Hvis du spørger mig, om jeg nogensinde vil arbejde som manager igen?
– Så ville jeg sige nej lige nu. Men jeg ved ikke, hvordan det vil føles, for jeg har aldrig været i den situation.
– Det, jeg helt sikkert ved, er, at jeg aldrig vil træne en anden klub i England end Liverpool, siger Klopp ifølge The Athletic-journalisten James Pearce.
Klopp ankom til Liverpool i oktober 2015, og egentlig løb hans kontrakt frem til sommeren 2026.
Den bliver nu forkortet med to år.
Under Klopps tid i Liverpool har klubben vundet Premier League og Champions League.
Det er i samme ombæring blevet meddelt, at det ikke kun er Jürgen Klopp, der stopper i Liverpool.
Han har desuden angivet årsagen til, hvorfor han stopper.