Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp afslører: Sådan skal Liverpool afløse Mohamed Salah

Af Emil Plovgaard
09.12.2023 Kl. 16:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp og Liverpool må inden længe forberede sig på at miste en af Liverpools største stjerner i en længere periode.

Til januar næste år rejser Mohamed Salah nemlig af sted til Africa Cup of Nations. Her skal Liverpool-stjernen være anfører for Egypten i turneringen, der finder sted i Elfenbenskysten. Turneringen begynder 13. januar, mens finalen afvikles 11. februar.

Egypten er havnet i samme gruppe som Ghana, Kap Verde og Mozambique, og man møder netop sidstnævnte i åbningskampen 14. januar.

I første omgang misser Salah Premier League-kampen mod Bournemouth 21. januar. Liverpools Premier League-kampe mod Chelsea, Arsenal og Burnley kan dog også blive uden deltagelse af Salah.

Derudover kan han potentielt set også misse semifinalen i Carabao Cuppen og fjerde runde i FA Cuppen, alt efter hvor langt Liverpool kommer i de to turneringer.

Klopp håber, at Diogo Jota er tilbage, når Salah rejser

Det er naturligvis et scenarie, Liverpool-manager Jürgen Klopp skal forberede sig på. Alligevel skænker tyskeren det ikke mange tanker her og nu.

Han håber dog, at Diogo Jota er klar til at overtage i fraværet af egypteren.

– Jeg tænker ikke over det for at være ærlig. Jeg kan alligevel ikke ændre det.

– Jeg har ingen reelle planer for det. Det er i januar, ikke? Jeg håber, at Diogo (Jota, red.) er tilbage der, siger Klopp ifølge Liverpool Echo.

Mens Salahs fravær for Liverpool i januar og muligvis også i februar ikke får betydning for klubbens transferplaner, skal Jürgen Klopp måske alligevel på transfermarkedet. Læs mere her.

Annonce