Klopp åbner op for Premier League
Den forhenværende Mainz-træner har igennem de seneste år fået opbygget et navn, som er højt respekteret rundt omkring i fodboldverdenen. Det er primært bedrifterne med Dortmund, som har vakt genlyd.
Derfor er det ikke mærkeligt, at den 47-årige manager har været koblet sammen med nogle af Europas allerstørste klubber. Den taktiske viden, som Klopp besidder er eftertragtet, og Arsenal har været nævnt som en mulig destination for manageren, som også er kendt for sin sublime mandskabsbehandling.
Arsene Wenger ser ud til at miste og miste tilliden fra fansene, da Wenger ikke formår at føre Arsenal det næste skridt videre.
Læs også: Top 10: De laver flest frispark
Klopp bliver nu nævnt som afløseren for Wenger, og det er noget, som gerne må ske inden for en snarlig fremtid, selvom Klopp altid har afvist et exit fra Dortmund.
Nu lyder det anderledes fra Klopp, som åbner op for et skifte.
– Jeg tror, det er det eneste land(England, red.), jeg ville arbejde i, bortset fra Tyskland, blev Klopp citeret for at sige til BT Sport.
– Det er det eneste land, hvor jeg kan sproget en smule, og jeg behøver sproget i mit arbejde. Hvis nogen ringer til mig, så kan vi godt snakke om det, lød det helt anderledes for den temperamentsfulde træner.