Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klip gik viralt: Nu reagerer Pochettino

03.02.2024 Kl. 19:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mere end 5,8 millioner gange er klippet blevet vist på det sociale medie X, og nu er Mauricio Pochettino blevet bedt om at forholde sig til det. 

Der er tale om et klip fra Chelseas kamp mod Liverpool, hvor Chelsea-maskotten blev efterladt alene på banen. 

Efter at være blevet præsenteret gik Chelsea-spillerne i en klynge, mens den unge knægt blev stående for sig selv. Samtidig gjaldede Liverpool-hymnen You’ll Never Walk Alone ud af højtalerne på Anfield. 

Det er en episode, der har fået ganske meget opmærksom i England, og på fredagens pressemøde blev Mauricio Pochettino spurgt ind til den. Chelsea-manageren var ganske klar i spyttet omkring det hele. 

– Jeg så det. Jeg er meget skuffet. Det må ikke ske på banen. Jeg tror, det er protokollen og organisationen, der tager hånd om børnene på banen, sagde Pochettino. 

Det har argentineren helt ret i. For til alle Premier League-kampe er der en koordinator, som hjemmeholdet har ansvaret for at stille til rådighed. 

– Jeg mener ikke, at det er spillernes ansvar, fordi spillerne er fokuserede på kampen. De tænker ikke, at drengen er alene. De tænkte helt sikkert, at der var nogen, der ville tage sig af drengen. 

– Det er en god mulighed for drengen til at nyde det og have en god oplevelse. Jeg tror, at klubben nu er opmærksom og kommer til at gøre alt for at reparere situationen.

Ifølge The Telegraph har Chelsea taget kontakt til drengens familie og inviteret ham til at være maskot til en ny kamp. 

Du kan se episoden lige her.

Læs flere nyheder om Chelsea her.

Annonce