Klar udmelding: Stjerne har valgt sin næste klub
Victor Osimhen har truffet en beslutning omkring sin fremtid.
Det har han i dag fortalt i et nyt interview.
Napoli-angriberen bliver anset for at være en af de mest eftertragtede angribere i Europa, og han bliver næsten dagligt rygtet til flere af storklubberne.
Han bliver især sat i forbindelse med et skifte til Premier League, hvor Arsenal og Chelsea bliver set som de største bejlere til angriberens underskrift.
Og nu fortæller han, at han har truffet beslutning, hvad angår næste udfordring.
– Der går rygter om, at jeg skifter til Premier League. Disse ting forventer man, når man er en af de mest eftertragtede angribere, siger Victor Osimhen til CBS Sports.
– Premier League er en af de største ligaer i verden. Lige nu er jeg i Napoli, men jeg har truffet min beslutning. Jeg kender min næste klub.
– Jeg vil slutte sæsonen stærk af, slappe af med min datter, tænke over livet og så melde min beslutning ud, lyder det fra nigerianeren.
Dermed tyder det på, at han forlader Napoli efter denne sæson, og måske bliver Premier League destinationen.
Victor Osimhen skrev i sommer under på en ny kontrakt med Napoli, og den inkluderer en frikøbsklausul. Her er der meldinger om, at den lyder på 800-850 millioner kroner.
I sidste sæson nettede han hele 26 gange i Serie A, mens i denne sæson er blevet til syv scoringer i 13 kampe.
Følg med i vores Transfer Live her.