Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar udmelding om Victor Froholdt

Af Alexander Walther Petersen
05.01.2026 Kl. 13:05

Victor Froholdt har på rekordtid etableret sig som en markant profil i europæisk topfodbold.

Den blot 19-årige dansker tog i 2025 et kæmpe skridt i karrieren og har siden imponeret på både klub- og landsholdsniveau.

Med titlerne som Årets Talent og Årets Fodboldspiller i Danmark i bagagen stod det klart, at gennembruddet i F.C. København kun var begyndelsen.

Skiftet til FC Porto, der indbragte FCK over 150 millioner kroner, har ikke bremset udviklingen. Tværtimod har Froholdt spillet sig direkte ind i Portos startopstilling, hvor han hurtigt er blevet en sand nøglespiller.

Præstationerne har sendt hans markedsværdi i vejret og placeret ham højt på internationale talentlister.

Flere eksperter vurderer dog, at opholdet i Porto blot er et mellemstop. Den tidligere Benfica-scout José Boto forudser, at Froholdt på sigt ender i Premier League hos en af de største klubber, hvor hans kompetencer vil passe perfekt.

Husk at du gennem hele januar kan følge med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Victor Froholdt skal ingen steder

Et salg denne vinter er dog udelukket. Ifølge A Bola (via Tipsbladet) har FC Porto udpeget 15 spillere, der ikke er til salg, og den blonde dansker er iblandt dem.

Klubben jagter mesterskabet med næsten perfekt pointhøst og ønsker ikke at svække en trup, der er afgørende for forårets titelambitioner.

Mandag formiddag har Manchester United fyret Rúben Amorim. Efterfølgende er det kommet frem, hvem der overtager styrepinden i den engelske storklub.

Analyse: Han har spillet sin sidste kamp for Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce