Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar til Liverpool: Ronaldo tilbage på træningsbanen

12.05.2018 Kl. 13:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der gik formentlig et sug gennem både Zinedine Zidane, tilhængere af Real Madrid og ikke mindst Portugal, da Cristiano Ronaldo i forbindelse med sin udligning mod FC Barcelona i sidste weekend pludselig tog sig til anklen i smerte. 

Verdensstjernen vred om på anklen i afslutningsøjeblikket og måtte lade sig udskifte i pausen af det medrivende El Clásico, der sluttede 2-2. Det var dog også anledning til, at en del Liverpool-fans måske kunne få den tanke, at man kunne slippe for Ronaldo i Champions League-finalen. Det sker dog ikke. 

Flere spanske medier skriver således, at portugiseren lørdag var tilbage på træningsbanen, ligesom at Ronaldo også selv meddelte sin tilbagekomst på de sociale medier (se nedenfor).

Cristiano Ronaldo er dog endnu ikke klar til at komme i kamp, når Real Madrid møder Celta Vigo på Bernabeu i aften, lørdag. Portugiseren er ikke med i kamptruppen.

Ifølge de spanske medier, så er der dog ingen tvivl om, at han bliver klar til den 26. maj, hvor Liverpool møder Ronaldos Madrid-hold i Champions League-finalen i Ukraines hovedstad Kiev. 

Annonce