Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar tale: Opsigtsvækkende Maresca-melding efter skuffelse

02.09.2024 Kl. 07:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spillet var til mere, men Chelsea måtte tage til takke med et point i gårsdagens møde med Crystal Palace hjemme på Stamford Bridge.

Nicolas Jackson sørgede ellers for en god start for The Blues, men Eberechi Eze bragte balance i regnskabet, og det formåede Chelsea aldrig at ændre på.

Dermed endte det 1-1, og Crystal Palace fik sæsonens første point.

Dermed har Enzo Marescas mandskab fire point efter de tre første kampe, og det er næppe hvad Chelseas fans havde håbet på.

Ej heller Enzo Maresca, der på bagkant af gårsdagens remis gav udtryk for, at Chelsea ifølge ham havde fortjent at vinde kampen.

Og ikke nok med det.

I kølvandet på kampen kom den italienske manager også med en bemærkning, der formentlig fik flere til at spærre øjnene op.

– En ting skal være helt klart.

– For tre år siden vandt Chelsea Champions League. Men nu er det ikke den udgave af Chelsea mere. Når man ikke vinder, er det normalt, sagde Enzo Maresca således til BBC.

Chelseas næste opgave er den 15. september, hvor de møder Bournemouth på udebane.

Seneste nyt

Annonce

Annonce