Klar besked: Vil væk fra Arsenal
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Jakub Kiwior vil væk fra Arsenal.
Derfor har den polske forsvarsspiller bedt sin agent om at finde ham en ny klub, efter at han var ubenyttet indskifter i The Gunners’ seneste opgør mod Everton.
LÆS OGSÅ: Oddset styrtdykker: Er det næste klub for Rashford?
Kiwior startede ellers inde i to Premier League-kampe i træk, efter at han afløste Gabriel Magalhaes i pausen i forbindelse med 5-2-sejren over West Ham den 30. november.
Der har været megen spekulation angående Kiwiors fremtid på Emirates Stadium, og flere klubber i Italien husker tilbage på ham som en god spiller qua hans ophold hos Spezia.
AS Roma, Bologna, Napoli, Inter og AC Milan har alle været sat i forbindelse med den 24-årige polak, som ikke fik lov til at forlade klubben i sommer, da Mikel Arteta satte foden ned.
Rygter om et exit i det kommende transfervindue til januar vil sandsynligvis blot stige i antal, eftersom Kiwior i stigende grad er utilfreds.
Ifølge Napoli-dagbladet Il Mattino har Kiwior været i kontakt med sin agent med henblik på en transfer i januar.
Det hævdes, at der har været forhandlinger mellem forsvarsspillerens entourage og Napoli, som vandt Serie A i 2022/23-sæsonen.
24-årige Kiwior repræsenteres af agentbureuaet FairSport, der desuden også håndterer Napoli-stjernen Stanislav Lobotkas interesser.
LÆS OGSÅ: Manchester United klager over Arsenal
Det kan muligvis blive en fordel for den italienske storklub.



















