Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar besked til Højlund: Du er færdig

Af Morten Jørgensen
18.09.2025 Kl. 12:56

Danske Rasmus Højlund endte med at forlade Manchester United i sommerens transfervindue imod sin gode vilje. 

Angriberen gjorde det i løbet af sommeren flere gange klart, at han havde tænkt sig at blive i Manchester United uanset hvad. 

Men så skete der noget, hvor danskeren fik en meget klar besked af den engelske storklub. 

Ifølge The Athletic gav klubben Rasmus Højlund klar besked om fremtiden på et møde efter det chokerende nederlag mod Grimsby Town. 

Her fik den danske angriber besked om, at han ikke længere ville have en fremtid på Old Trafford, og at han derfor skulle finde sig en ny klub. 

Allerede tidligere var han blevet opfordret til at undersøge sine muligheder på transfermarkedet, men på det tidspunkt var han indstillet på at blive og kæmpe mod Benjamin Sesko. 

Manchester United havde dog mistet tålmodigheden med danskeren efter to sæsoner, hvor han ikke havde levet op til det store prisskilt, han havde. 

Derfor endte han også med at blive sendt til italienske Napoli på en lejeaftale, der kan gøres permanent under visse betingelser. 

Hos den italienske storklub startede han med at score 13 minutter inde i sin debut, og han er også kommet på tavlen for det danske landshold efter sit farvel hos Manchester United. 

Danmark skriver Champions League-historie

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce