Klar besked: Han fortjener Ballon d’Or
Hvem skal vinde Ballon d’Or i år? Det er præsidenten for det franske fodboldforbund nu kommet med sit syn på.
Philippe Diallo har således udtalt sig om, hvem der fortjener at vinde den prestigefyldte pris som verdens bedste fodboldspiller anno 2025.
Måske ikke så overraskende peger han på den franske stjernespiller Ousmane Dembélé, som har haft en fantastisk sæson for Paris Saint-Germain.
Efter en sløj start på sæsonen har han særligt i 2025 vist storspil igen og igen, og alene i år er han noteret for 25 mål.
Samtidig har han været med til at vinde både Champions League, Ligue 1 og den franske pokalturnering i denne sæson.
– Han er måske favoritten. Ousmane Dembélé har haft en exceptionel sæson. Jeg er begejstret for, at vi har to spillere, der som minimum skal på podiet, og Dembélé fortjener at vinde, siger Philippe Diallo til Le Figaro.
Den anden spiller, som fodboldpræsidenten taler om Kylian Mbappé, som også er en af kandidaterne til prisen sammen med blandt andre Lamine Yamal og Vitinha.
Den spanske stjernespiller Rodri er den seneste spiller, der har vundet Ballon d’Or.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















