Simon Thorup Kjær var et produkt af FC Midtjyllands fremsynede strategiske satsning, i form af oprettelsen af landets førende fodbold-akademi i 2003.  

Talentet var fra starten måske ikke det største, men dog stort nok til at opnå anerkendelse som dansk fodbolds største U-21 talent i 2009, og endda en kåring som Årets Spiller i Danmark samme år. 

Kjær var ikke det mest oplagte talent der er udgået fra det midtjyske akademi, men han formåede at kompensere med hårdt arbejde, dedikation, vilje og en ukuelig stræben efter hele tiden at blive bedre. 

I 2008 spillede han 19 kampe på FC Midtjyllands bedste hold, og opnåede en fin transfer på 30 millioner kroner til sicilianske Palermo. 

Fra vanskelig start til kæmpe succes

I Italien gik det stærkt. Det ret enkle, men ekstremt organiserede forsvarsspil i støvlelandet passede Simon Kjær perfekt. I duellerne mand mod mand viste han sig at være stærk, hurtig og snu. Og han udviklede hurtigt enorm styrke i hovedspillet. Palermo er tit blevet udstillet som et rent galehus med hurtige trænerskift, spektakulære transfers og total mangel på tålmodighed og kontinuitet, men for Simon Kjær blev Siciliens største by en god platform. Starten var dog hård. 

Kjær fortalte til Niels Jørgen Larsens Danske gladiatorer i Serie A at: ”Jeg havde min daværende kæreste med, og det var utrolig vigtigt at jeg ikke var alene. Vi fandt en dansk familie i Palermo, en dansk kvinde der var gift med en siciliansk mand og havde to børn der snakkede både dansk og italiensk. Vi brugte utrolig meget tid med dem for at lære det italienske og komme ind i kulturen. Men det var hårdt i starten, blandt andet fordi der ikke fandtes kærlighed og forståelse i truppen. Jeg var på træningslejr i Østrig i 24 dage hvor jeg ikke snakkede med nogen! Det var en kold tyrker, men jeg fandt ud af hvordan det fungerer”. 

Efter to fremragende sæsoner blev han solgt til stærke VfL Wolfsburg i Bundesligaen for omkring 85 millioner kroner, på det tidspunkt den højeste transfer for en dansk spiller nogensinde.

Morten Olsen havde da også allerede haft bud efter Kjær. Det blev til debut på A-landsholdet i 2009 mod Sverige i en ekstremt vigtig VM-kvalifikationsmatch på Råsunda. Kjær var så uheldig at begå straffespark for hands allerede i det 12. minut, men Thomas Sørensen nappede Kim Källströms forsøg fra 11-meter pletten, og siden spillede Kjær overbevisende. Danmark vandt 1-0. Selv om man indberegner enkelte skadesperioder, så bevarede Kjær faktisk sin plads på landsholdet i 14 år.

Under Morten Olsen blev hans nærkampstyrke uundværlig, og i Åge Hareides regi voksede han til landsholdets anfører og samlende lederskikkelse. 

Aktør i de store ligaer

Tiden i Wolfsburg blev dog ingen udpræget succes. Den tyske Folkevognsklub valgte at sende Kjær på lån til Roma i 2011-12, og derefter blev den blonde danske forsvarskæmpe solgt til franske OSC Lille. Her spillede Kjær to glimrende sæsoner, inden danskeren så foretog et lidt overraskende klubskift til Fenerbache. 

Det blev til to svingende sæsoner i det tyrkiske. Adskillige udvisninger og nogle småskader gav lidt turbulens, men Kjær spillede dog 88 kampe og scorede 5 gange, en del som anfører. Men i Istanbuls store klubber er der ikke langt fra succes til fiasko. Fenerbache sluttede som nummer 2 og 3, og det er langt fra godt nok på de kanter. Simon Kjær blev solgt videre til stærke Sevilla FC. Hos de spanske Europa League specialister var den sportslige succes imidlertid til at overse. Sevilla sluttede som nummer 6 og 7 og havde i usædvanlig grad vanskeligt ved at begå sig internationalt. For danskerens vedkommende blev det til en del bænkepladser, og vel den dårligste periode i karrieren. Sevilla agerede med en udlejning til Atalanta, og man begyndte så småt at frygte, at Kjærs tid på de store arenaer var ved at være omme.

Det blev imidlertid godt og grundigt modbevist, da han i 2019 skiftede til AC Milan. 

Il Rossoneri havde i årevis været en sørgelig skygge af den klub som i 1990’erne vandt fem italienske mesterskaber, tre pokaltrofæer og to Champions League turneringer. Milaneserne blev simpelthen kørt agterud på alle parametre af især Juventus. Men med de særdeles erfarne skandinaver Simon Kjær og Zlatan Ibrahimovic i spidsen, blev der bedre tider på San Siro.  

For Simon Kjærs vedkommende betød det, at han endelig, i karrierens efterår, lykkedes at opnå noget han indtil da aldrig havde formået; at vinde en titel. Det skete i 2022, hvor Milan vandt scudetto’en, det italienske mesterskab.

Uundværlig for landsholdet

På landsholdet voksede Kjærs indflydelse konstant. Ved VM-slutrunden i 2018 i Rusland var han – sammen med Kasper Schmeichel – landsholdets vigtigste spiller. 

I Kasper Hjulmands æra voksede Kjærs betydning til uanede højder. Ved EM i 2021 var han holdets samlingspunkt, også i forbindelse med håndteringen af Christian Eriksens forfærdelige uheld. Med tiden blev afleveringsspillet med de præcise diagonale pasninger et ualmindeligt effektivt våben, når Hjulmands boldbesiddende short passing spillestil skulle krydres med et overraskende langt skift.

Kasper Hjulmands succesperiode kulminerede inden VM i Qatar, hvor landsholdet nedsmeltede og præsterede rædselsfuldt. Kjær var meget skadet på det tidspunkt, og burde ikke have været udtaget til truppen. På en måde blev han, ufortjent, synonym med landstrænerens næsten groteske prioritering af ”relationer” og manglende evne til at skifte ud i landsholdets grundstamme. 

Simon var anfører for Danmark i alt 67 gange, hvilket kun er overgået i historien af Lars Olsen (69). Han passerede de 100 landskampe i oktober 2020, da Danmark slog England med 1-0 på Wembley, og samlet blev det til 132 kampe i rød-hvidt.

I min optik svækkede det Kjærs ”folkelige opbakning” og eftermæle, at han stod i spidsen for den såkaldte anførergruppe på landsholdet, der sammen med Spillerforeningen førte en ret så konfrontativ fagforeningspolitik overfor DBU i 2018, hvilket afstedkom det skandaløse forløb med ”vikarlandsholdet” i Slovakiet. Der var formentlig mange der, ligesom den der skriver disse linjer, fandt det lettere absurd, at det var nødvendigt at gennemtvinge en reel lønkonflikt med unionen, især med tanke på spillernes lønninger nu til dags. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at landsholdsspillere der repræsenterer Danmark på seniorherreniveau ikke skal aflønnes. Æren af at trække den rød-hvide trøje over hovedet må være nok (sammen med eksponentielle værdi landsholdet indebærer for den enkelte). 

I dag er Simon Kjær beskæftiget i FC Midtjyllands bestyrelse. Med sin uvurderlige erfaring giver han dermed tilbage til det bagland, der startede en fænomenal karriere.

I værket Dansk fodbolds 110 bedste har jeg rangeret Simon som Danmarks bedste midtstopper gennem tiderne.