Kjær afslører SMS fra Eriksen: Han er stolt af os
Simon Kjær var en af dem, der mødte op på dagens pressemøde efter Danmarks EM-exit.
Her kunne han bl.a. afsløre, at han har skrevet med Christian Eriksen over telefonen, og her fortalte fynboen, at han er stolt af sine holdkammerater.
– Jeg har snakket med Christian kort over en tekst. Han var selvfølgelig ærgerlig over resultatet som os andre. Han skrev også, han var stolt. Det er den samme følelse, vi har omkring det hele. Christian nyder tiden med sin familie er jeg sikker på, siger Simon Kjær om Christian Eriksen til TV2.
Derudover uddyber landsholdsanføreren om slutrunden:
– Den rejse, vi har været på. Hele følelsesregistret har vi været igennem. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Så snart, det man kommer hjem og får det på afstand, kan det være, det går op for en, hvad vi har gjort. Landsholdet er for hele Danmark, og det er svært at beksrive, hvad man går igennem. Det er en taknemmelighed, vi føler. Det er den største overskrift for mig.
Følg med på vores Instagram-profil, hvor vi også opdaterer med nyheder, stats og meget mere: