Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

King: Tottenham kan vinde ligaen

04.10.2013 Kl. 14:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham-koryfæet Ledley King mener, at Tottenham har en mulighed for at vinde mesterskabet denne sæson.

Ledley King spillede selv i Tottenham i alle sine fodbold år og nåede aldrig at vinde ligaen, da han spillede, men den 32-årige englænder er nu optimistisk og tror på, at denne sæson kan blive Tottenhams sæson.

King, der nu er ambassadør i klubben, har været så imponeret af klubbens gode start på den nye sæson, at han mener, at klubben har en god mulighed for at gå hele vejen og løfte klubbens tredje mesterskab, når vi når sæsonens afslutning.

– Titlen er noget, jeg har tænkt på. Der er stadig lang vej, men hvis holdet kan fortsætte sådan indtil jul, så kan de genevaluere situationen og tage den derfra, udtaler King ifølge London Evening Standard.

– De ser ud til at være et af de stærkeste hold, og, sammen med Arsenal, har de været et af de bedst kørende hold. Kampen ser ud til at være åben, mere end den har være i tidligere år, fortsætter King.

– I de seneste par år har man altid forventet, at Manchester United, Manchester City og Chelsea skulle være i toppen fra start, men de har alle haft det lidt svært. På dette tidspunkt vil man ikke være i stand til at vide, hvem man skal satse sine penge på.

Annonce