Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kimmich: Vi er ikke konsistente nok til at være favoritter

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.02.2019 Kl. 08:19
Joshua Kimmich mener ikke, at Bayern Münchens spil denne sæson gør dem fortjent til favoritværdigheden mod Liverpool.

Hvem er egentligt favoritter i opgøret mellem Liverpool og Bayern München i morgen?

Tyskerne vil hellere give favoritværdigheden videre til The Reds, mens Jürgen Klopp helst sender den retur.

Nu har Joshua Kimmich så sendt den tilbage til Liverpool igen igen, for den tyske forsvarer føler ikke, at Bayern München har gjort sig fortjente til prædikatet "favoritter".

– Liverpool er uden tvivl favoritter. De har kun tabt en kamp i ligaen hele sæsonen og kun lukket 15 mål ind. Kigger du på os, så er vi ikke nær så konsistente som tidligere, fortæller Kimmich i et interview med The Independent.

Den sidste del af udtalelsen har Kimmich i hvert fald ret i. Bayern München har set suspekte ud defensivt, og arvtageren for Pep Guardiola og Jupp Heynckes, Niko Kovac, har hidtil ikke haft meget held med at udfylde de store sko.

I den hjemlige liga halter Bayern fortsat efter Borussia Dortmund med to point, selvom man har spillet en kamp mere end førerholdet. Så måske har Kimmich ret, når han udnævner Liverpool til favoritter i morgen – det får vi at se. 

Annonce